Vejen herind

Jeg ved ikke hvad der er årsagen til at jeg fandt vejen herind igen. En væsentlig grund kunne være, at jeg egentlig burde skrive fysikrapport. Det erkender jeg. Der er sket alt for meget siden sidst jeg skrev et indlæg. Når jeg kigger tilbage har jeg nok aldrig været en af de mest flittige bloggere, men jeg ville helst skrive når jeg virkelig havde noget på hjertet. Jeg har altid ville have at bloggen skulle handle om mit liv og ikke være mit liv. 

Når jeg læser mine tanker fra før jeg tog på efterskole, kan jeg smile og sige at jeg tydeligvis stadig er den samme, selvom jeg har mødt så mange nye mennesker og lært en masse nyt. Jeg vælger at se positivt på det, og sige at grunden til at jeg ikke har fået blogget så meget er fordi jeg er så glad. Jeg håber I kan følge mig. En meget god ven opfordrede mig til at skrive dagbog under opholdet, så det gør jeg. Jeg har sågar lige fået en splinterny dagbog i julegave samt en fyldepen. 

Jeg er nået til sådan en slags midtvejskrise, fordi der nu allerede er gået et halvt år af mit efterskoleophold, og jeg ønsker ikke at det allerede skal slutte til sommer. Det er så nu at man skal tage dette citat i brug: "Græd ikke fordi det er forbi, men smil fordi det skete" Jeg håber jeg kan efterleve det. 

Til sidst vil jeg bare sige, at jeg nok kommer til at lægge det her blogging endnu mere på hylden, men at jeg bestemt regner med at genoptag det en dag ved lejlighed. 

Vær positive i mellem tiden! Jeg vil fortsat gøre hvad jeg kan for også at være positiv.

De varmeste hilsner

- Sassen 

Tænk positivt

Jeg har haft en rigtig dejlig weekend herhjemme i selskab med veninder, jeg ikke har set alt for længe! Jeg har også fået sovet rigtig rigtig meget, eftersom jeg slet ikke får nok søvn i min hverdag, hvilket jeg prøver at prioritere en lille smule bedre. 

Jeg er meget glad for efterskolen, men jeg kan mærke at jeg lige netop i denne her weekend, havde brug for en dag mere hjemme i Nivå. Men eftersom jeg jo ikke er syg, sidder jeg nu i toget på vej tilbage til Lundby. Jeg glæder mig selvfølgelig til at se de andre igen, men jeg er stadig meget træt, selvom jeg ikke burde mangle søvn. 

Jeg orker ikke tanken om en hel uge i køkkenet, men det er jo bare noget som følger med. Samtidig glæder jeg mig rigtig meget til at have Sille og Maria med hjem i næste weekend, og feste med de andre fra skolen om lørdagen. 

Jeg tror på at man er nødt til at se tingene fra den lyse side. Nogle gange er det bare så svært. Som jeg læste på en anden  blog tidligere på dagen, kan man vælge at se livet som et glas. Halvt fyldt eller halvt tomt? Det er alt sammen noget vi selv vælger, og selvom det er svært, så tror jeg på at man kan komme langt ved at tænke positivt. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste! 

- Sassen 

PS. Galla var fantastisk! 

Jeg har det godt!

Jeg ved godt at jeg slet ikke får blogget særlig meget, og at det altså er sjovest, hvis det er regelmæssigt. Men der er simpelthen så mange ting jeg gerne vil nå, og være en del af. Jeg oplever så mange ting, og kommer mere og mere ind på livet af de mennesker jeg omgås i min hverdag. Her kommer tingene hurtigt frem i lyset, men samtidig er der plads til at lægge sin fortid bag sig, hvis det er det man ønsker. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg ønsker, men jeg er så ufattelig glad for de mennesker jeg har i mit liv, fordi at jeg ved at de stadig er her, selvom jeg er i Lundby det meste af tiden. Når skønne Trinne skriver søde beskeder til mig, og når jeg modtager breve fra de andre fantastiske piger og familien bliver jeg helt varm indeni. 

Lige nu ligger jeg i min seng på værelset og hygger med nogle af de sødeste piger på skolen. Sille og jeg er her for første gang samtidig i en weekend, og det er noget så skønt. Tidligere var vi i Næstved for at shoppe gallasko til nogle af pigerne. For mit vedkommende blev det kun til negllak, øreringe og lidt caféhygge. 

Silles og mit værelse er nu præget af puder, lyskæder, tæpper og nips i lange baner. Det er med til at jeg føler mig utrolig meget hjemme her, selvom det også var noget så dejligt at være rigtigt hjemme i Nivå i ferien. 

Dagene her flyver af sted, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at suge til mig af oplevelser og lære alt det jeg kan. Jeg har det godt! 

- Sassen 

En tur til Falster

Denne weekend er jeg hverken i Nivå eller i Lundby, men i Nørre Alslev på Falster, for at besøge min søde kusine. Det var dejligt med en kun tyve minutter lang togtur i fredags. Inden længe mærkede jeg for alvor den landlige kultur, da min kusine skulle muge ud hos deres gris Øffe. Jeg stod pænt og så på, mens jeg takkede mine forældre i tankerne for ikke at bo på landet. Pludselig stak grisen af, og jeg har aldrig set noget så sjovt, som da min kusine forsøgte at hive den tilbage med et fast tag omkring dens bagparti. Hendes far måtte hjælpe med at få den på plads, mens jeg stod med min etårige fætter på armen og så til. Derefter var det mig der skulle på arbejde, og det gik ud på at farve min kusines hår mørkerødt. Da jeg aldrig har prøvet at farve andres hår, var det lidt af et sats fra hendes side. Jeg gjorde det så godt jeg kunne, og resultatet blev ganske udmærket. 

Mine forældre og min lillesøster kom så herned sidst på eftermiddagen, eftersom vi skulle holde fødselsdag for min onkels kone. Det var dejligt at se dem igen efter to ugers adskillelse.Vi fik god mad og snakket lidt om stort og småt. Den bedste nyhed bringer smilet frem på mine læber igen og igen. Til sommer skal vi til USA! Min farmor og farfar giver en tur sammen med dem og min faster, hendes kæreste og min fætter Anton. Sidste vinterferie gav de en tur for os allesammen til Lanzarote og i 2007 var vi alle i Sydafrika. Disse familieferier er noget af det allerbedste, og jeg glæder mig allerede! 

Da mine forældre tog hjem i går aftes, var det en underlig følelse at sige farvel til dem og blive her. Heldigvis kommer jeg hjem i næste weekend, så jeg også kan se mine savnede veninder. 

Samtidig har det været en virkelig hyggelig weekend her hos min kusine, og den er heldigvis ikke helt slut i endnu. Endelig har jeg fået sat ansigt på hendes kæreste, og fået snakket en masse med hende! 

Nu glæder jeg mig til at komme tilbage til LE, og høre hvad de andre har lavet i mellemtiden.

- Sassen

Det bedste fra alle verdener

Det er længe siden nu, men jeg overlevede kun lige med nødt og næppe overlevelsesturen, som ovenikøbet blev forkortet med en dag, p.g.a. dårligt vejr. Jeg får det helt dårligt ved tanken om opholdet i skoven, og især nætterne i den kolde bioark og den lange gåtur i vandet iført våddragt og en kano på slæb. Det eneste hyggelige var aftenerne med mad over bål. Men selvom jeg overhovedet ikke nød turen, så glemmer jeg den aldrig.

Gensynet med Trinne sidste weekend var fantastisk. Fem uger er simpelthen for lang tid at være adskilt. Vi smuttede i Tivoli, mit tredje hjem eller hvad man skal kalde det. L.O.C var skøn og det samme var traditionen med en tur på McDonalds. Lørdag hyggede vi hele dagen i min seng med varm kakao, fjernsyn og hyggesnak. Senere spiste vi aftensmad og drak iskaffe hos Linnea sammen med Malle, Clara og Helene. Det var noget af det bedste. 

Lige nu ligger jeg inde hos søde Amanda og chiller. Jeg faldt om af træthed i går kl. elleve, efter en enkelt film. I dag har jeg fået lavet lidt lektier og hygget med endnu en film. Drengene er forlængst holdt op med at barbere ben, og vi har alle lært hinanden meget bedre at kende. Jeg føler mig hjemme her, og som en gæst i Nivå. Jeg savner dem derhjemme, mens jeg har knyttet utrolige bånd med de sødeste personer her. Jeg lærer så mange ting ved alle de her spændende bekendtskaber. Jeg får en del pakker af mine søde forældre, og nogle fantastiske breve af familiemedlemmer og veninder. Alt er godt.

- Sassen

Livet på LE

Jeg sidder hjemme i den velkendte stue helt alene, og selvom alting er som det plejer her, føles det helt anderledes. Eftersom mine forældre er taget til fødselsdag har jeg tid til at nyde stilheden, hvilket er en sjælden gave i mit liv i øjeblikket. Selvom det er noget så skønt at slappe, er stilheden også en smule skræmmende. Den giver mig tid til at tænke det hele igennem, og det gør mig følesesladet. Jeg har lært meget i de tre uger der er gået. Jeg har lært så mange skønne mennesker at kende. Alle med hver deres oplevelser og værdier.

Det har været utrolig lærerigt at være væk fra den trygge hverdag omgivet af mor og far. Jeg har fået den sødeste roomie nogensinde, og jeg tror virkelig vi kan lære meget af hinanden. Samtidig havde jeg aldrig troet jeg ville komme til at savne min familie på den måde. Når noget bare altid er der, glemmer man nogengange at værdsætte det rigtigt. Det har jeg mærket på egen krop. Det var især dejligt at se min mor igen.

Jeg har aldrig taget mine veninder forgivet, og jeg har altid vidst, at jeg var heldig at have de personer i mit liv, som jeg har. Alligevel sender jeg dem en ekstra kærlig og taknemmelig tanke, når nu jeg ved, at det langt fra er alle der er så heldig som jeg er.

Jeg er godt smadret efter den omtalte introuge, og  to hårde skoleuger med en travl bliveweekend imellem. Det gjorde også at det på et tidspunkt blev for meget for mig. Jeg blev stresset, og havde brug at være alene, hvilket næsten er umuligt på en efterskole. Det lykkedes mig heldigvis at være alene på værelset, læse en bog, høre musik og snuppe mig en morfar i et par timer. Jeg elsker at være social, men der er ingen der kan holde til at være det i tre uger uafbrudt, uanset hvor meget man gerne vil det.

Jeg havde planlagt at sove længe i dag, men jeg vågnede første gang kl. tyve minutter i syv i morges. Den faste døgnrytme har åbenbart sat sig fast. Senere i dag skal jeg mødes med den meget savnede Linnea, og vi skal helt sikkert udveksle efterskoleoplevelser og erfaring. I morgen skal jeg også se malle igen. Desværre når jeg ikke at se Trinne, da hun er meget syg, så vi må tage revanche om to uger! Heldigvis har jeg de dejligste ferieminder med mig i tankerne, sammen med den sødeste godnathilsen på min Ipod.

Når alt det så er sagt, så bliver det godt at komme tilbage i morgenaften!

- Sassen

Mine søde roomie Cecilie (Sille) og jeg

Markus, Daniel og Luna - en del af familie gruppe 1
Vi vandt udklædnings konkurrencen

Min del af værelset - Jeg har planer om at shine det lidt op i morgen

Silles og mit badeværelse

Min kreative væg

LE's drag queens

En kort hilsen fra Lundby

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal  begynde, men jeg vil gøre det kort. Det er så nyt og spændende. Ugen er fløjet afsted, fordi der bare sker noget hele tiden. Samtidig føles det som om jeg har være her mindst en måned, da man lærer hinanden at kende på en helt anden måde end jeg er vandt til.

Denne såkaldte introuge er gået med alle mulige slags samarbejde. Alt fra familiegruppesamtaler, til en gåtur i Lundby med en kæmpe bjælke. Vi har løftet rundt på hinanden, gået på A-formede stylter og balanceret på ølkasser.

For mit vedkommende er den sidste del af ugen også gået med teater, hvilket betød tillidsøvelser af den meget nærgående slags. Vi fik både rullet hen over hinanden og løftet hinanden hen over hovederne på os selv.

Weekenden er gået med at lære de få tilbageblivende bedre at kende. Vi har nydt det dejlige vejr, og jeg har været en smule nede i ridestalden og i hallen. En flok drenge valgte også FRIVILLIGT at få barberet ben, hvilket måske bare høre med til et af de sjove påfund der skal gennemleves på en efterskole.

- Sassen

A new beginning

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal gøre af mig selv. Det er allerede i morgen at jeg begynder på mit spændende efterskoleevnetyr, og jeg synes ferien er fløjet afsted alt for hurtigt. I kan takke mit kommende efterskoleophold for at jeg sidder og blogger lige nu, da mit første indlæg handlede om mine tanker omkring efterskolen, og idéen med bloggen er at jeg vil skrive om mine oplevelser for at dem derhjemme kan følge med, men lige så meget for min egen skyld. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er blevet grebet mere og mere af dette her univers, men jeg må samtidig erkende at jeg nok ikke får skrevet så ofte midt i alt det nye og sjove. Men jeg lover der kommer et aller andet.

Jeg har fået pakket det meste, håber jeg, og mit værelse ser nu meget tomt og upersonligt ud. Det er nogle meget blandede følelser der skyller ind over mig i dag. Jeg er glad, spændt, nervøs og præget af en smule tristhed. De første to følelser er helt klart de mest dominerende, men jeg kan ikke helt skjule de andre to, hvilket jeg nok heller ikke skal! Jeg er sikker på, at der er andre der har det ligesom mig.

Jeg takker for nogle fantastiske år i folkeskolen og for en skøn sommerferie, især den dejlige tur til Italien med Trinne. Jeg takker for at have fået denne mulighed, og jeg glæder mig til at stå lidt på egne ben. Jeg takker mine fantastiske veninder, som jeg ved altid vil være her.

- Sassen

At blive voksen

Jeg ved godt at det ikke er mere en højst en time siden, jeg skrev mit sidste indlæg, men det her emne fandt vej ind til min bevidsthed på nul komma fem. En af mine bekendte fortalte mig om hvordan hans lillesøster fra femte klasse, ikke ville have ham til at starte i gymnasiet og blive voksen. Min søster har det på samme måde hvad angår mig og mit efterskoleophold.

Da jeg i forbindelse med min søsters og min hyggelige havnetur tidligere, hang ud på hendes værelse, og bladrede i hendes familiefotoalbum, faldt jeg over et gammelt brev hun havde skrevet til sig selv. Beregnet til læsning i fremtiden. Hun havde skrevet at hun aldrig måtte glemme Laffe (hendes absolutte yndlings bamse) selvom hun har fået mand og børn. Hun skrev også at hun aldrig ønskede at blive voksen. Den tanke har jeg sikkert også selv haft.

Jeg har de sødeste barndomsminder fyldt med leg, og jeg ønsker det samme for fremtidens børn. Vi er alt for hurtige til at blive vokse nu om dage. Jeg forstår ikke hvad hastværket går ud på. Hvis jeg kunne, ville jeg sætte mig ned og lege med dukker, lego og Bratz igen. Jeg ville bytte med Diddelpapirer og jeg ville elske at køre rundt på rolleskøjter og lege teenagers. Mit problem er bare at fantasien mangler, også selvom jeg elsker at leve mig ind i situationerne og spille teater. Det er vel egentlig også at lege, er det ikke? Det holder jeg ikke op med det næste lange stykke tid.

Når jeg hurtigt skal danne mig et billede af en voksen, er det noget med en alvorlig, ansvarsbevidst og en smule reserveret person. Jeg ved godt det er utrolig dømmende og generaliserende (hvilket kun er for idioter), men jeg kender ikke ret mange voksne mennesker som er lige så sprudlende, fantasifulde og livsglade som min tidligere dramalærere. Hvad mener I, hvonår er man voksen, og hvad er jeres billede af en voksen?

- Sassen

Vi sang tit denne smukke sang til drama. Det er min leg, og mit drømmeland. 

Søskendekærlighed på havnen

Min lillesøster og jeg trodsede stormen og det grå vejr her til aften, og cyklede en lille tur ned til havnen og spiste is, på hendes første skoledag i femte klasse. Det er så længe siden jeg sidst har været sammen med hende, bare hende og jeg. Snakket faldt også på efterskolen, og da jeg spurgte hende om hun synes jeg skulle tage hjem eller blive i den første weekend, tøvede hun ikke med at sige at jeg skulle komme hjem. Sødt. Jeg havde faktisk ikke regnet med at hun ville tage stilling, da hun i den sidste lange periode har stået med det største smil på læben og et udfordrende blik og sagt: "Jeg glæææder mig til du tager på efterskole, så slipper jeg for dig!" når jeg har gået hende den mindste smule på nerverne. Sådan cirka hveranden dag.

Men når det kommer til stykket, ved jeg jo godt at hun ser meget op til mig, og spejler sig i det jeg gør. Jeg holder virkelig meget af hende, og hun er altid så sød, når jeg virkelig har brug for det. Næsten da. Jeg glemmer aldrig hendes ord, da jeg var utrolig nervøs inden vores første terminsprøver i ottende klasse. Smilende sagde hun: "Sascha, du skal bare sige det her til dig selv: Jeg kan, jeg vil og jeg skal". Hun fik det største kram nogensinde.

Nu nyder jeg et koldt glas iskaffe og lidt vaniljeis, mens jeg funderer over om jeg mon for alvor er ved at blive et rodehoved. Sådan som her ser ud nu, tegner det ikke så godt. Mit hoved er fyldt med nervøsitet og glædelse omkring skolestart på søndag.

- Sassen

PS. Jeg har fået skråt pandehår, som jeg lige skal vende mig til. Men forandring er en skøn ting.

Lev nu og her!

Jeg er lige kommet hjem fra en regnfuld tur. Jeg startede hos min skønne barndomsveninde Elisabeth, også kaldet lisa (dog kun af mig). Vi fik os en dejlig veninde sludder om alt der nye og spændende og de gamle søde minder, mens vi spise After Eight og jeg drak te. Hvor var det godt at se hende igen!

Med musikken larmende i ørene og regnen piskende omkring mig, cyklede jeg videre for at tage afsked med de søde børn som jeg har passet i tre år nu! Selvom det var et arbejde, lærte jeg virkelig de to skønne unger at kende, og jeg er sikker på at jeg kommer til at savne dem. Jeg havde taget to små gaver med og fik også et fint kort og en gave af dem. Jeg fik mig endnu en kop te og en hyggelig snak om mit nye liv på efterskolen.

Jeg lever virkelig i nuet lige nu, og gør næsten kun det jeg har lyst til. Det er noget så skønt. Da jeg var i gang med oprydningen forleden, fandt jeg min eksamens stil, og da den handler om at leve i nuet, og gøre det der gør os glade, synes jeg I skal se den:

Gør øjeblikket væsentligt

Vi har alle siddet hos studievejlederen de sidste år af folkeskolen og bidt os selv i læben, i forsøget på at vride hjernen for realistiske fremtidsplaner. Hvad vil du opnå med dit liv? Efter at have nedskrevet de helt store fremtidsdrømme, går vi hjem, og får straks øje på Carpe-diem-magneten på køleskabet med budskabet om at gribe dagen og leve i nuet.

     Men er det i virkeligheden ikke lidt ironisk? Skolen, og samfundet i det hele taget vil gerne have os til at gå efter vores største drømme, som vi alle ved kræver at man ofrer sig. Samtidig får vi hele tiden ”Lev i nuet” replikken smidt i nakken af samtlige livsstilseksperter. Det ligger op til forvirring.

”Livet skal ikke tælles i minutter, men i øjeblikke” lyder et kendt citat, jeg for nylig klistrede op på kanten af mit spejl sammen med en række andre kloge sætninger. Hvad betyder det egentlig at tælle livet i øjeblikke?

     Handler det om at vi på vores dødsdag ser tilbage på vores liv, og helst skal få så mange væsentlige øjeblikke ind på nethinden som muligt? Eller er det mens vi lever, at vi skal gøre vores dyrebare minutter til øjeblikke, vi vil mindes hver dag?

Vi skal ret hurtigt gøre op med os selv, om det er de store drømme vi vil følge, eller om det er det gode hverdagsliv der skal være i fokus. For mig ville en kombination af disse være helt perfekt. Men kan man det?

     Hvad nu hvis jeg opnår min drøm om at blive journalist en dag? Kommer jeg så samtidig til at sidde alene i en lille lejlighed i Århus med en rugbrøds mad i hånden hver dag efter fyraften?

Eller hvad nu hvis jeg finder min drømmemand, og opgiver min karrierer for at få den perfekte kernefamilie? Vil jeg så sidde ved middagsbordet sammen med min familie hver eneste aften efter mit otte til fire job, og fortryde at jeg ikke gik efter min drøm?

     Hvis jeg skal være helt ærlig, så vil jeg lade fremtid være fremtid, og i stedet fokuserer på alt det der gør mig glad lige nu.

Er man lykkelig når man er glad? Ordbogen siger at lykke er en følelse der skyldes stor glæde og tilfredshed. Dermed må lykke være stadiet over glæde. Vi stræber alle sammen efter lykken, uden helt at vide hvad det er for en størrelse. Når man taler om lykke, er det lige som om, det er penge, der er det afgørende i folks øjne.

     Er det vigtigt om man har det helt rigtige tøj, det helt rigtige antal venner på Facebook og om man er nummer et i skolen, i sportsklubben osv.?  For mit vedkommende er det ikke afgørende faktorer, men det er klart at samfundets udvikling påvirker mig.

     Det er så afgørende hvad de andre synes om os, at nogen er villige til at være som de andre ønsker, vi skal være. Det er det stik modsatte af at gøre øjeblikkene væsentlige. Det er at spilde sine øjeblikke.

    

Vi trænger alle sammen til en omgang væsentligheds undervisning. Hvorfor lærer man ikke sådan noget i skolen? Undervisningen burde tage udgangspunkt i en diskussion mellem eleverne, om hvad der er væsentligt for hvert enkelt individ og i samfundet generelt. Måske ville vi mennesker blive mindre materialistiske.  

    

Ofte er det hverdagens stress, og presset fra omverdenen der gør det svært for mig, og sikkert også for dig, at nyde livet lige nu og her. Men også presset fra mig selv, og det efterfølgende spørgsmål: Er det godt nok, det jeg gør?

     Jeg har det med at se frem til den næste sjove begivenhed, jeg har skrevet ned i min kalender.

I stedet burde jeg også nyde den afslappende søndag i haven med det gode vejr.

”Hvis der er en mening med livet, så må det være at give livet mening” lyder et af de andre citater der hænger på mit spejl. Hvordan giver man så livet mening? Det må være at gøre de ting, der gør os glade, tænker jeg. Gælder det kun om at gøre det, der gør os glade lige nu?

 Eller gælder det også om at få gjort et krævende stykke arbejde, som gør os glade senere?

     For mig handler det om en balancegang. Jeg vil gerne spille teater, og bruge en masse tid sammen med min familie og mine venner, for det gør mig glad lige nu. Men jeg vil også gerne knokle for at skabe de muligheder jeg skal bruge, for opnå mine fremtidsdrømme.

Jeg tror der ligger en del sandhed i, at vi skal trues på livet, før vi får sat os ned og tænkt over hvad der i virkeligheden betyder noget.

     En øjenåbner for mig er at min farfar måske kan have kræft for anden gang. Uvisheden slår hårdt, og rammer mig med et slag lige i ansigtet. Jeg forsøger nu at gøre øjeblikkene i selskab med ham væsentlige. Jeg husker tydeligt sidst jeg besøgte ham og min farmor. Hans passion for Lego, kom fuldstændig til sin ret i den lille stue. Han fortalte og illustrerede hvordan de forskellige traktorer og rendegravere skulle bygges. Smilet i hans øjne, var ikke til at tage fejl af. Han er en glad mand, uanset et evt. sygdomsforløb forude. Det er væsentligt for mig.

Vi har alle noget vi gerne vil opleve før vi dør. Jeg vil gerne have besøgt alle verdensdele og møde så mange forskellige mennesker og kulturer som muligt. Jeg tror på at man ved at prøve at forstå andre, lærer at forstå sig selv. Jeg tror på at man kan lærer meget ved at opleve med alle sine sanser. Men jeg vil starte med at gøre dagens øjeblikke væsentlige. Opfordringen er hermed givet videre.

- Sassen

Videoen her minder mig om at leve i nuet og være ærlig, i stedet for at spilde tiden på tom snak. 

      

Hyggelige stunder

I dag er der præcis en uge til at jeg starter på efterskolen. Måske netop derfor var det noget af det dejligste at ligge på Plænen i Tivoli i går aftes i en times tid med min søde bedste veninde. Forinden havde vi gået vildt langt for at indtage vores meget usunde aftensmad, men man må gerne en gang i mellem. Tivolifolkene havde sat smukke lamper om i træerne, og noget meget generende spotlight op til deres jazzkoncert. Publikummet var meget ældre end jeg er vant til, og jazz siger mig som sådan heller ikke noget. Men det var en skøn stemning, med lamperne og Katrines hoved på min mave da vi lå i græsset og kiggede op mod himlen. Vores sang "I got you" blev også spillet. Ikke Leona Lewis udgave, men en eller anden jazz udgave. Skæbnen. Nu vi snakker om sangen, så har Katrine været så sød at skifte mine gamle Sys Bjerre og Britney Spears sange ud med nogle nye på min ipod, og selvfølgelig er vores sang der også. Hun har ovenikøbet skrevet en lille sød bedsked under sangtittelen.

Forleden var jeg i Knuthenborg med hele min mors del af familien. Jeg ser dem ikke så tit, så det var ret hyggeligt med en familiestund. Dyrene interesserer mig egentlig ikke så meget, men de er nu smukke, fordi de lever så enkelt. Det er ret inspirerende, da jeg synes vi mennesker haster alt for meget afsted og har så travlt. Jeg tænkter tit på, hvad det egentlig er vi så gerne vil nå? Vi overser jo halvdelen, af alt det vi kunne være en del af, fordi vi har så travlt. Hvad hvis vi ikke er her i morgen? Så har vi spildt alt vores tid på at planlægge den fremtid, vi aldrig fik. Selvfølgelig er vi nødt til at se lidt frem ad en gang i mellem, men der skal også være plads til spontanitet og at leve i nuet.

- Sassen

Min søde lille fætter Frederik

Min farlige kusine Emma - som jeg virkelig håber at se før jul! 

Drøm om uendelige engler

I vil sikkert med det samme tænke at overskriften indeholder en stavefejl, men det er ikke tilfældet. Drøm om uendelige engler - er måske en underlig sætning, men den bringer smilet frem på mine læber. For en meget sød lille pige var disse ord et slags godnat der blev udvekslet med familien hver aften. Ordene har altid fascineret mig helt utroligt. Den gang de blev sagt lyttede jeg altid uden af forstå meningen, eftersom det blev sagt så hurtigt at ordene flød sammen. Det var først da vi blev lidt ældre, at den søde lille pige fik forklaret mig sammenhængen.

Ordene minder mig om det gode i livet. Håbet, og drømmene som ingen kan tage fra os uanset hvad. Det er vores. Det minder mig om at det gode der stadig er her, selvom der er sket meget siden dengang ordene blev sagt højt. Den søde lille pige er blevet ældre og meget stærkere med tiden. Hun er den jeg stoler allermest på, og hendes ord for mig altid til at tænke mig om en ekstra gang. Hun kender mig så godt, at jeg næsten ikke kan fortælle en historie fra fortiden, uden at hun kan fuldføre den. Et smil og et kram fra hende redder min dag. Senere har hun også fået titlen 'Englen' af mig, men det er af en helt anden årsag. 

Ordene minder mig om hende, og den givende person hun er, og det vil jeg gerne beholde. Jeg vil så gerne plante denne sætning i mine fremtidige børns bevidstheder en dag. Den søde lille pige havde ikke styr på grammatikken den gang og engle blev derfor til engler i flertal, og hun har befalet mig at bibeholde den lille stavefejl. 

Udover ordene, er der også en sang der minder mig om vores venskab og den hun er. Da vi lå ved poolen i Italien forleden greb hun min hånd, mens sangen 'I got you' af Leona Lewis flød ud af vores fælles høretelefoner. Det var noget så sødt. Jeg skal lige love for at hun har mig, og jeg har hende. 

- Sassen 

At rejse, er at leve!

Tiden flyver afsted, og jeg kan umuligt følge med. Det føles som mere end blot nogle uger siden at jeg så film og spiste is med min dejlige kusine i flere dage i træk, at jeg var til endnu en bålfest med årgangen, at jeg var i byen med pigerne, og hyggede med Linnea, inden vi gav det vi troede skulle være det sidste kram inden hendes spændende efterskoleliv startede i dag, og at jeg besøgte min farmor og farfar til en hyggelig omgang te, mens min farmor reparerede mine jeans. Jeg ville ønske, jeg havde en stop knap, så jeg lige havde tid til at trække vejret.

Jeg kom hjem i går aftes fra den dejligste ferie med familien og bedste veninden. Vi startede med en overnatning i Tyskland i en lille by, hvor vi før har sovet en enkel nat. Vi forventede at skulle dyppe os i et dejligt varm karbad efter den lange biltur, men vi måtte skuffede nøjes med et brusebad. Vi ankom til Italien aftenen efter, hvor vi skulle nyde en uges sol. Vejret havde besluttet sig for ar være overskyet ret meget af tiden, men vi fangede solen hver dag, og nød den i fulde drag. Vi badede både i poolen og i Gardasøen, og der var også tid shopping, italiensk mad og is.

Katrine og jeg besluttede en aften at vi ville nyde en Pina Colada på den lokale bar uden mine forældre og min lillesøster og hendes elleveårskrise. Vi lagde ud med høfligt at spørge bartenderen om han kunne lave den drink, vi ønskede. Han svarede nej, selvom det rent faktisk var den, han var i gang med at lave, da vi ankom. Han serverede et glas til en anden kunde, og fyldte resten i et glas til os. Vi endte med at dele det, mens vi ventede på det andet, som han ville være tyve minutter om at komme med. Manden som kun talte tysk virkerede yderst beruset og meget mystisk. Da nummer to drink var klar, blev vi vinket ind, og da vi kom ud til vores bord igen, var vores første glas pist væk. Det mærkelige var at der kun var en enkel bartender. Vi sugede nummer to drink i os og smuttede på toilettet, og da vi gik forbi vores bord igen, var nummer to glas også væk! Selvom vi senere fandt ud af at vi var kommet til at bruge nabobarens bord, er det stadig underligt at glasset forsvandt. Stjæler konkurrerende barer glas fra hinanden, hvis de ser deres snit til det?

Efter en virkelig skøn uge, var tiden inde til at smutte længere nordpå. Vi skulle overnatte nogle dage i et tysk badeland. Omgivelserne kom fuldstændig bag på os. Det såkaldte badeland viste sig at ligge længere ude på Lars Tyndskids makker, end jeg havde forestillet mig man kunne komme. Vi blev bare ved og ved med at køre midt ude i nowhere, og til sidst dukkede det ensomme hotel op. Min lillesøster var ellevild med badelandet, men eftersom det kun var en tredje del af Lalandias størrelse, var jeg ikke videre imponeret. Katrine og jeg blev hurtigt trætte af at svømme rundt det klor fyldte vand, og besluttede os for at træde indenfor i saunaen. Det skulle vi vidst aldrig have gjort. I første omgang jeg var imponeret over gennemgangs rummet ind til saunaen. Væggene var smukke, den lille pool var fin og boblebadet var et kæmpe plus. Vi var tætte på at hoppe i, men holdt fast i vores beslutning om at finde saunaen. Pludselig træder en spillernøgen mand  ind i rummet. Katrine hiver fat i min arm, og får os ud i en fart. Vi læser bagefter på døren at man skal betale for at benytte sig af området. Er det ikke utrolig absurd at skulle betale for at gå nøgen i sauna og boblebad? Kald mig bare snerpet, men der går min grænse altså.

Da vi blev endnu mere trætte af at bade, besluttede vi os for at prøve kræfter på en minigolfbane. Man kan vidst roligt sige at det ikke er mit fag. Jeg lagde ud med at bruge hele sytten slag på det første hul! Jeg endte så til gengæld kun med at bruge to slag på det sidste hul. I sidste ende vandt jeg da også over min søster, så jeg blev kun den fjerde sidste.

Alt i alt var det en humoristisk ferie, og jeg har taget en masse minder med hjem i rygsækken. Jeg var også ivrig efter at forevige øjeblikkende, og her for I nogle af mine oplevelser.

- Sassen

PS. I morges ringede Linnea og bad mig komme til et sidste farvel. Morgenmadden måtte vente, og jeg trak straks i tøjet og sprang spontant på cyklen. Jeg fik kort fortalt om min ferie, imens jeg hjalp hende med at pakke det sidste ud i bilen. Det var sørgeligt da den kort tid efter forsvandt ud af syne. Men det var noget så skønt at se hende og kramme hende igen. Nu ligger hun i sin seng på sit nye værelse sammen med sin nye værelseskammerat. Jeg håber hende alt det bedste!

Klar til endnu en dag i bilen

Vi fylder tiden ud med musik

Fia i sit rette element 

Frokost på terrassen 

Vi slubrer citronlemonade 

Familiefoto

Fire elskværdige personligheder

Fiddi i citronplantagen 

Mussi og jeg i opgivelser der bringer tankerne tilbage til tegnefilmen Aristocats

En meget kold fornøjelse

Katrine udfolder sine kreative sider

Søde trinne!

Katrine og Soiphia spiller snotbold 

Utrolig skøn middag - vores sidste aften

Pina Colada til de søde 

Mor, far og søsser 

Trinne og jeg i citronplantagen

Minder

Jeg er god til at sætte mig nogle mål, når det handler om rengøring og oprydning. Til gengæld er jeg knapt så god til at overholde dem. Før i tiden, det vil sige før alle eksamenerne og ferien, var jeg ordensmenneske med stor O. Da ferien startede lovede jeg min mor, at jeg ville rydde op i ALT inde på mit værelse, inden vi rejser. Hver en lille skuffe, hver en lille kurv skal tømmes. Men med tanken om otte ugers sommerferie i baghovedet, hvorfor så gøre det lige med det samme? Jeg fortsatte med at udskyde det indtil i går.

I begyndelsen sang The Voice for mig under oprydningen, men så fandt jeg pludselig mine gamle cd'er. Især min EyeQ cd bragte minder frem, så jeg besluttede at den skulle hjælpe mig igennem kasserne. "I want what she's got" var min yndlings sang som lille, uden at jeg havde den fjerneste idé om hvad teksten betød. Cd'en har været pakket væk, siden jeg holdt op med at høre den som otteårig eller noget ligende, så det var en underholdende følelse pludselig at forstå teksterne. Jeg havde en tendens til at blive ret misundelig som yngre, kan jeg tillade mig, at give titlen på min yndlings sang skylden? 

Jeg nynnede med på sangene, mens jeg langsomt overvejede hvilke at mine mange pynteting jeg ville beholde. Det er som om de alle bærer en historie og tilsammen udgør de historien om mig. Men måske var det på tide, at skille sig af med dele af min historie, for at gøre plads til noget nyt. En hjemmelavet dalmatinerhund i ler fra første klasse, farvrige armbånd fra Thailand, et maleri fra min kusine, en træelefant fra Sydafrika, og et stykke af Berlinmuren er nogle af de ting jeg har valgt at beholde, fordi de minder mig om nogle skønne oplevelser. 

Til sidst vil jeg tilstå at jeg ikke blev helt færdig, så mit skab for turen en gang i næste uge! 

- Sassen                                                  

 

Vinderne af Popstars 2001

Jeg kan lyve!

Jeg har lavet lidt om og tilføjet nogle billeder til mine ældre indlæg. Jeg er selv ret overrasket over at jeg fik lyst til det.
En anden som blev rigtig overrasket var min bedste veninde. Hun havde planlagt at hendes fødselsdag i går skulle foregå i selskab med hendes far og jeg. Stille og roligt. Men vi havde i den grad andre planer. Det er med at holde tungen lige i munden, når man skal planlægge surprise party. Når man i forvejen er dårlig til at lyve, og ovenikøbet skal lyve, for den eneste der i alle situationer gennemskuer en, er man på dybt vand.

Det var min opgave at sørge for at Katrine nåede frem til de ventende gæster. Jeg måtte køre den cool da vi forlod en café på strøget lidt for sent, da hendes far ringede til hende mere end fem gange inden for ti minutter, og da hun stillede mig spørgsmål om hvorfor vi skulle skynde os så meget. Men man har vel ikke gået til drama i fem år for ingenting, så jeg smurte på med en masse små hvide løgne.

Hun var overvældet og glad da familie og venner pludselig brød ud i sang, da vi endelig nåede frem. Jeg som treode, jeg ikke kunne lyve eller skjule noget for hende. Jeg som troede at hun havde fået mistanke, da hendes far den anden dag ringede til mig, og jeg styrtede ud af værelset. Jeg fik godt nok stukket hende en løgn, og derefter kom jeg ubevidst til at vælte et glas juice, som stod på gulvet. Held i uheld.

- Sassen

Fødder på landsdækkende fjernsyn

Efter en dejlig solrig dag med cafébesøg og en strandtur med hende den savnede bedste veninde, sidder vi nu på værelset med vandmelon, kirsebær og slik. Jeg har fået det smukkeste armbånd fra Tyrkiet, som nu pynter på mit håndled. Jeg vil snart starte på min sommernovelle. Jeg har fået udleveret ti krav til indholdet af min bedste veninde, og jeg har så givet hende ti andre krav til gengæld. 

Kravene til min sommernovelle er: Skobutik, utroskab, smykkeskrin, galla, videokamera, søskendeskab, "Hold mig tæt, eller slip mig", hytte, ferieflirt og flaskepost. Det skal jeg nok få nogle timer til at gå med. 

I går fortalte jeg glædeligt om min nye interesse for min dejlige venindes spejlreflekskamera, og vores billede vi sendte ind til dr1's sommerbilleder for morskabens skyld. I dag får jeg så øje på en kommentar, om at billedet er blevet set i Aftenshowet. Jeg tror ikke der er mange der kan prale af at deres fødder er blevet set på landsdækkende fjernsyn! 

I kan finde linket på min facebookvæg, hvis I skulle have lyst til at se det.

Jeg elsker ferien og det skønne vejr i Danmark, men jeg glæder mig til at tilbringe 11 dage i Italien og Tyskland med familien og bedste veninden. Nu kalder min sommernovelle.

- Sassen

Malles og mine fødder som smuttede en tur forbi Aftenshowet.

Smil

Sommerferien har vendt om vendt op og ned på min døgnrytme godt og grundigt som sædvanlig. Jeg elsker nu de sene nattetimer, hvor jeg kan se skodfjernsyn, høre musik og ikke mindst skrive. Så nu sidder jeg så her igen, denne gang med en stopfyldt mave. Jeg har brugt den første del af dagen på at guffe mandags brunch med veninden, mens vi surmulede over at vejret ikke tillod den planlagte strandtur. Frokosten/forretten bestod af is fra Mikkelborg, som vi ville have fotograferet, kun for at alle I andre skulle blive misundelige. Fik jeg sagt glemsom? Efter aftensmaden besluttede vi at fortsætte vores usunde dag med mere is og slik fra tanken. Er jeg den eneste der elsker ferien? Det tror jeg næppe. 

Nu vi snakker om at fotografere, må jeg indrømme at jeg er blevet lidt småmisundelig på alle de heldige æsler der ejer et såkaldt spejlreflekskamera. Jeg har glædeligt hugget min venindes her de sidste par dage, og sikke en masse billeder vi har fået taget. Det endte endda med at vi sendte to af vores fotos ind til dr1's sommerbilleder. Hvem ved - måske får vi æren. 

Jeg cyklede tilfældigt forbi skolen i dag, og det resulterede i et virvar af blandede følelser. Det er så spændende og skræmmende ikke at skulle tilbage til den velkendte bygning med de velkendte ansigter efter ferien, som vi plejer. Plejer er død. Som man siger: "Græd ikke fordi det er forbi, men smil fordi det skete". Det vil jeg så gøre - smile!

Malle og jeg som smiler i alt slags vejr

Jeg kan ikke helt lade mit brændende ønske om at tage til USA ligge, men de sidste par dage i Danmark med det skønne vejr har ikke været helt tossede, hvis jeg selv skal sige det. Det bliver heller ikke så tosset med et smut til Italien, men jeg er her lige nu, og det vil jeg nyde. Jeg ser frem til Caféhygge med den bedste af de bedste i morgen! Jeg kan ikke lade være med at smile. 

- Sassen 

Sommer, sol og uheldigheder

Jeg eeeeelsker det gode danske sommervejr i øjeblikket, og det smitter i den grad af på mit humør. Hvis man tager et kig på mit ansigt og resten af min krop, kan man ikke undgå at se at jeg har nydt solen. Alt for meget! Jeg er en lidende krebs med stort K. Især mit ansigt og min ryg er store ofrer. Man skulle næsten tro at jeg har været sydpå, og ikke kun nydt en enkel dag på stranden.

Jeg føler mig ret uheldig denne sommer, først min forstuvede fod og nu mit røde ansigt. Jeg håber virkelig ikke det her er begyndelsen til en række ulykker om man så må sige. Hvis det er tilfældet, kan jeg virkelig ikke komme i tanke om noget, jeg skulle have gjort for at fortjene det. Så skulle det da lige være da min veninde trådte på mit spejl forleden. Det skulle bringe syv års ulykke, hvilket jeg på nuværende tidspunkt kan fortælle, at jeg ikke holder til. Jeg mener godt nok det er flere måneder siden, og burde ulykken ikke også ramme hende?

Måske er det ikke ulykke der er skyld i mine uheldigheder. Måske er det fordi jeg er så klodset, og altid kommer galt af sted på en eller anden måde. Hvis ikke jeg falder, spilder eller ødelægger noget, så har jeg enten ikke taget det rigtige fodtøj eller det praktiske tøj på.

Når jeg falder på en klassetur og taber min mad, eller når jeg snubler forand hele klassen og en masse andre skoler på Experimentariumets scene, eller når jeg går direkte ind i en spisende dame på strøget, eller når jeg mister fodfæstnet og smider om mig med min venindes popcorn i biografen og må erkende over for en sur far at det var mig, og ikke hans sønner der var skyld i balladen, er jeg ikke en gang flov længere. Det er desværre blevet hverdag for mig at være så klodset. Jeg har mest ondt af mine medmennesker, som nogle gange må se flove til, når jeg udfolder mig i min bedste forstand. De fleste har dog lært at leve med det, eller det håber jeg i hvert fald. Imens øver jeg mig i at være mere opmærksom, og jeg lover at gøre mit bedste!

Som malles og mit mesterværk siger, er man nødt til at leve livet, også risikerer man at komme galt afsted. En risiko man er nødt til at løbe!

- Sassen

Et sidste farvel

Nu sidder jeg her med en underlig tom følelse i maven. Onsdag aften var en helt uforglemmelig aften på skolen. Jeg kunne ikke have forestillet mig en bedre translokation. Vi fik spist en let anretning, sunget om vores personlighed, modtaget taler, råd fra den gode fe, roser, billeder og selvfølgelig vores afgangsbevis.

Stemningen var munter, enormt følelsesladet og samtidig sørgelig. Med en klump i halsen fik vi sagt farvel til alle lærerne, og dermed alt det trygge og velkendte. Det var ikke kun et farvel til lærerne, men også til skolen. Det er sørgeligt, at skulle sige, at vi er de sidste der forlader Niverødgårskolen med et afgangsbevis i hånden. 

Vi har haft sommerferie i lidt over en uge, men vi var alligevel fire friske piger der lige ville have det sidste med  af Niverødgårdskolen. Vi nød den årlige sommerferieafslutning, som vi ikke længere var forpligtet til at deltage i. Vi var gæster.Vi smilede og klappede af de små der optrådte, velvidende at der aldrig mere skal være små børn der optræder på den scene. Vi skrålede med på sommerferiesangen som aldrig før, velvidende at vi aldrig mere skal synge den igen! 

Jeg vil se tilbage på ti gode år, med alt hvad det indebærer af sammenlægninger, udflugter og lejrturer. Jeg vil med glæde se frem til alt det nye og spændende der skal ske de kommende år. Men jeg glemmer aldrig Niverødgårdskolen og vores skøre klasse, takket være den Blå bog.

- Sassen

Lille klodsede mig

Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der føler at sommer og sol hører sammen! Regnen er noget så deprimerende, og den fantastiske sommerfornemmelse forsvandt lige så hurtigt som den kom. Pist væk. Jeg spekulerer på hvornår den mon kommer tilbage, for jeg trænger til den.

Jeg vil dog lige sige at jeg havde en utrolig hyggelig sommeraften i går med pigerne på stranden. Vi fik grillet, danset, sunget, snakket og grinnet. Vejret var med os, så vi følte os frie og glade. 

Nu sidder jeg så indenfor og er lænket til skiftevis sengen og sofaen, fordi uheldet alligevel havde besluttet sig for at ramme lille klodsede mig i går aftes. Jeg vrikkede om på min fod, da jeg løb over skinnerne, for at nå toget. Lille dumme mig insisterede så på at cykle hjem fra stationen, og jeg glemte selvfølgelig også at lægge is på, lige så snart jeg trådte ind af døren. Det resulterede i at jeg vågnede op med en ekstra hævet og forstuvet fod. 

Jeg tror, vi alle kender de der dage, hvor man bare ikke har lyst til andet end at se dårlige serier i timevis. Det er skønt, fordi man selv har valgt ikke at foretage sig andet. Men når man er tvunget til at holde sig i ro, er det pludselig ikke helt lige så sjovt. Planerne man havde lagt for dagen, gik i vasken, og man må affinde sig med ikke selv at have taget valget. At man selv har truffet beslutningen, gør altså en kæmpe forskel.

- Sassen