At blive voksen

Jeg ved godt at det ikke er mere en højst en time siden, jeg skrev mit sidste indlæg, men det her emne fandt vej ind til min bevidsthed på nul komma fem. En af mine bekendte fortalte mig om hvordan hans lillesøster fra femte klasse, ikke ville have ham til at starte i gymnasiet og blive voksen. Min søster har det på samme måde hvad angår mig og mit efterskoleophold.

Da jeg i forbindelse med min søsters og min hyggelige havnetur tidligere, hang ud på hendes værelse, og bladrede i hendes familiefotoalbum, faldt jeg over et gammelt brev hun havde skrevet til sig selv. Beregnet til læsning i fremtiden. Hun havde skrevet at hun aldrig måtte glemme Laffe (hendes absolutte yndlings bamse) selvom hun har fået mand og børn. Hun skrev også at hun aldrig ønskede at blive voksen. Den tanke har jeg sikkert også selv haft.

Jeg har de sødeste barndomsminder fyldt med leg, og jeg ønsker det samme for fremtidens børn. Vi er alt for hurtige til at blive vokse nu om dage. Jeg forstår ikke hvad hastværket går ud på. Hvis jeg kunne, ville jeg sætte mig ned og lege med dukker, lego og Bratz igen. Jeg ville bytte med Diddelpapirer og jeg ville elske at køre rundt på rolleskøjter og lege teenagers. Mit problem er bare at fantasien mangler, også selvom jeg elsker at leve mig ind i situationerne og spille teater. Det er vel egentlig også at lege, er det ikke? Det holder jeg ikke op med det næste lange stykke tid.

Når jeg hurtigt skal danne mig et billede af en voksen, er det noget med en alvorlig, ansvarsbevidst og en smule reserveret person. Jeg ved godt det er utrolig dømmende og generaliserende (hvilket kun er for idioter), men jeg kender ikke ret mange voksne mennesker som er lige så sprudlende, fantasifulde og livsglade som min tidligere dramalærere. Hvad mener I, hvonår er man voksen, og hvad er jeres billede af en voksen?

- Sassen

Vi sang tit denne smukke sang til drama. Det er min leg, og mit drømmeland.