Efter en dejlig solrig dag med cafébesøg og en strandtur med hende den savnede bedste veninde, sidder vi nu på værelset med vandmelon, kirsebær og slik. Jeg har fået det smukkeste armbånd fra Tyrkiet, som nu pynter på mit håndled. Jeg vil snart starte på min sommernovelle. Jeg har fået udleveret ti krav til indholdet af min bedste veninde, og jeg har så givet hende ti andre krav til gengæld.
Kravene til min sommernovelle er: Skobutik, utroskab, smykkeskrin, galla, videokamera, søskendeskab, "Hold mig tæt, eller slip mig", hytte, ferieflirt og flaskepost. Det skal jeg nok få nogle timer til at gå med.
I går fortalte jeg glædeligt om min nye interesse for min dejlige venindes spejlreflekskamera, og vores billede vi sendte ind til dr1's sommerbilleder for morskabens skyld. I dag får jeg så øje på en kommentar, om at billedet er blevet set i Aftenshowet. Jeg tror ikke der er mange der kan prale af at deres fødder er blevet set på landsdækkende fjernsyn!
I kan finde linket på min facebookvæg, hvis I skulle have lyst til at se det.
Jeg elsker ferien og det skønne vejr i Danmark, men jeg glæder mig til at tilbringe 11 dage i Italien og Tyskland med familien og bedste veninden. Nu kalder min sommernovelle.
- Sassen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar