Jeg vil dog lige sige at jeg havde en utrolig hyggelig sommeraften i går med pigerne på stranden. Vi fik grillet, danset, sunget, snakket og grinnet. Vejret var med os, så vi følte os frie og glade.
Nu sidder jeg så indenfor og er lænket til skiftevis sengen og sofaen, fordi uheldet alligevel havde besluttet sig for at ramme lille klodsede mig i går aftes. Jeg vrikkede om på min fod, da jeg løb over skinnerne, for at nå toget. Lille dumme mig insisterede så på at cykle hjem fra stationen, og jeg glemte selvfølgelig også at lægge is på, lige så snart jeg trådte ind af døren. Det resulterede i at jeg vågnede op med en ekstra hævet og forstuvet fod.
Jeg tror, vi alle kender de der dage, hvor man bare ikke har lyst til andet end at se dårlige serier i timevis. Det er skønt, fordi man selv har valgt ikke at foretage sig andet. Men når man er tvunget til at holde sig i ro, er det pludselig ikke helt lige så sjovt. Planerne man havde lagt for dagen, gik i vasken, og man må affinde sig med ikke selv at have taget valget. At man selv har truffet beslutningen, gør altså en kæmpe forskel.
- Sassen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar