Når jeg læser mine tanker fra før jeg tog på efterskole, kan jeg smile og sige at jeg tydeligvis stadig er den samme, selvom jeg har mødt så mange nye mennesker og lært en masse nyt. Jeg vælger at se positivt på det, og sige at grunden til at jeg ikke har fået blogget så meget er fordi jeg er så glad. Jeg håber I kan følge mig. En meget god ven opfordrede mig til at skrive dagbog under opholdet, så det gør jeg. Jeg har sågar lige fået en splinterny dagbog i julegave samt en fyldepen.
Jeg er nået til sådan en slags midtvejskrise, fordi der nu allerede er gået et halvt år af mit efterskoleophold, og jeg ønsker ikke at det allerede skal slutte til sommer. Det er så nu at man skal tage dette citat i brug: "Græd ikke fordi det er forbi, men smil fordi det skete" Jeg håber jeg kan efterleve det.
Til sidst vil jeg bare sige, at jeg nok kommer til at lægge det her blogging endnu mere på hylden, men at jeg bestemt regner med at genoptag det en dag ved lejlighed.
Vær positive i mellem tiden! Jeg vil fortsat gøre hvad jeg kan for også at være positiv.
De varmeste hilsner
- Sassen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar