Med musikken larmende i ørene og regnen piskende omkring mig, cyklede jeg videre for at tage afsked med de søde børn som jeg har passet i tre år nu! Selvom det var et arbejde, lærte jeg virkelig de to skønne unger at kende, og jeg er sikker på at jeg kommer til at savne dem. Jeg havde taget to små gaver med og fik også et fint kort og en gave af dem. Jeg fik mig endnu en kop te og en hyggelig snak om mit nye liv på efterskolen.
Jeg lever virkelig i nuet lige nu, og gør næsten kun det jeg har lyst til. Det er noget så skønt. Da jeg var i gang med oprydningen forleden, fandt jeg min eksamens stil, og da den handler om at leve i nuet, og gøre det der gør os glade, synes jeg I skal se den:
Gør øjeblikket væsentligt
Vi har alle siddet hos studievejlederen de sidste år af folkeskolen og bidt os selv i læben, i forsøget på at vride hjernen for realistiske fremtidsplaner. Hvad vil du opnå med dit liv? Efter at have nedskrevet de helt store fremtidsdrømme, går vi hjem, og får straks øje på Carpe-diem-magneten på køleskabet med budskabet om at gribe dagen og leve i nuet.
Men er det i virkeligheden ikke lidt ironisk? Skolen, og samfundet i det hele taget vil gerne have os til at gå efter vores største drømme, som vi alle ved kræver at man ofrer sig. Samtidig får vi hele tiden ”Lev i nuet” replikken smidt i nakken af samtlige livsstilseksperter. Det ligger op til forvirring.
”Livet skal ikke tælles i minutter, men i øjeblikke” lyder et kendt citat, jeg for nylig klistrede op på kanten af mit spejl sammen med en række andre kloge sætninger. Hvad betyder det egentlig at tælle livet i øjeblikke?
Handler det om at vi på vores dødsdag ser tilbage på vores liv, og helst skal få så mange væsentlige øjeblikke ind på nethinden som muligt? Eller er det mens vi lever, at vi skal gøre vores dyrebare minutter til øjeblikke, vi vil mindes hver dag?
Vi skal ret hurtigt gøre op med os selv, om det er de store drømme vi vil følge, eller om det er det gode hverdagsliv der skal være i fokus. For mig ville en kombination af disse være helt perfekt. Men kan man det?
Hvad nu hvis jeg opnår min drøm om at blive journalist en dag? Kommer jeg så samtidig til at sidde alene i en lille lejlighed i Århus med en rugbrøds mad i hånden hver dag efter fyraften?
Eller hvad nu hvis jeg finder min drømmemand, og opgiver min karrierer for at få den perfekte kernefamilie? Vil jeg så sidde ved middagsbordet sammen med min familie hver eneste aften efter mit otte til fire job, og fortryde at jeg ikke gik efter min drøm?
Hvis jeg skal være helt ærlig, så vil jeg lade fremtid være fremtid, og i stedet fokuserer på alt det der gør mig glad lige nu.
Er man lykkelig når man er glad? Ordbogen siger at lykke er en følelse der skyldes stor glæde og tilfredshed. Dermed må lykke være stadiet over glæde. Vi stræber alle sammen efter lykken, uden helt at vide hvad det er for en størrelse. Når man taler om lykke, er det lige som om, det er penge, der er det afgørende i folks øjne.
Er det vigtigt om man har det helt rigtige tøj, det helt rigtige antal venner på Facebook og om man er nummer et i skolen, i sportsklubben osv.? For mit vedkommende er det ikke afgørende faktorer, men det er klart at samfundets udvikling påvirker mig.
Det er så afgørende hvad de andre synes om os, at nogen er villige til at være som de andre ønsker, vi skal være. Det er det stik modsatte af at gøre øjeblikkene væsentlige. Det er at spilde sine øjeblikke.
Vi trænger alle sammen til en omgang væsentligheds undervisning. Hvorfor lærer man ikke sådan noget i skolen? Undervisningen burde tage udgangspunkt i en diskussion mellem eleverne, om hvad der er væsentligt for hvert enkelt individ og i samfundet generelt. Måske ville vi mennesker blive mindre materialistiske.
Ofte er det hverdagens stress, og presset fra omverdenen der gør det svært for mig, og sikkert også for dig, at nyde livet lige nu og her. Men også presset fra mig selv, og det efterfølgende spørgsmål: Er det godt nok, det jeg gør?
Jeg har det med at se frem til den næste sjove begivenhed, jeg har skrevet ned i min kalender.
I stedet burde jeg også nyde den afslappende søndag i haven med det gode vejr.
”Hvis der er en mening med livet, så må det være at give livet mening” lyder et af de andre citater der hænger på mit spejl. Hvordan giver man så livet mening? Det må være at gøre de ting, der gør os glade, tænker jeg. Gælder det kun om at gøre det, der gør os glade lige nu?
Eller gælder det også om at få gjort et krævende stykke arbejde, som gør os glade senere?
For mig handler det om en balancegang. Jeg vil gerne spille teater, og bruge en masse tid sammen med min familie og mine venner, for det gør mig glad lige nu. Men jeg vil også gerne knokle for at skabe de muligheder jeg skal bruge, for opnå mine fremtidsdrømme.
Jeg tror der ligger en del sandhed i, at vi skal trues på livet, før vi får sat os ned og tænkt over hvad der i virkeligheden betyder noget.
En øjenåbner for mig er at min farfar måske kan have kræft for anden gang. Uvisheden slår hårdt, og rammer mig med et slag lige i ansigtet. Jeg forsøger nu at gøre øjeblikkene i selskab med ham væsentlige. Jeg husker tydeligt sidst jeg besøgte ham og min farmor. Hans passion for Lego, kom fuldstændig til sin ret i den lille stue. Han fortalte og illustrerede hvordan de forskellige traktorer og rendegravere skulle bygges. Smilet i hans øjne, var ikke til at tage fejl af. Han er en glad mand, uanset et evt. sygdomsforløb forude. Det er væsentligt for mig.
Vi har alle noget vi gerne vil opleve før vi dør. Jeg vil gerne have besøgt alle verdensdele og møde så mange forskellige mennesker og kulturer som muligt. Jeg tror på at man ved at prøve at forstå andre, lærer at forstå sig selv. Jeg tror på at man kan lærer meget ved at opleve med alle sine sanser. Men jeg vil starte med at gøre dagens øjeblikke væsentlige. Opfordringen er hermed givet videre.
Videoen her minder mig om at leve i nuet og være ærlig, i stedet for at spilde tiden på tom snak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar