Et sidste farvel

Nu sidder jeg her med en underlig tom følelse i maven. Onsdag aften var en helt uforglemmelig aften på skolen. Jeg kunne ikke have forestillet mig en bedre translokation. Vi fik spist en let anretning, sunget om vores personlighed, modtaget taler, råd fra den gode fe, roser, billeder og selvfølgelig vores afgangsbevis.

Stemningen var munter, enormt følelsesladet og samtidig sørgelig. Med en klump i halsen fik vi sagt farvel til alle lærerne, og dermed alt det trygge og velkendte. Det var ikke kun et farvel til lærerne, men også til skolen. Det er sørgeligt, at skulle sige, at vi er de sidste der forlader Niverødgårskolen med et afgangsbevis i hånden. 

Vi har haft sommerferie i lidt over en uge, men vi var alligevel fire friske piger der lige ville have det sidste med  af Niverødgårdskolen. Vi nød den årlige sommerferieafslutning, som vi ikke længere var forpligtet til at deltage i. Vi var gæster.Vi smilede og klappede af de små der optrådte, velvidende at der aldrig mere skal være små børn der optræder på den scene. Vi skrålede med på sommerferiesangen som aldrig før, velvidende at vi aldrig mere skal synge den igen! 

Jeg vil se tilbage på ti gode år, med alt hvad det indebærer af sammenlægninger, udflugter og lejrturer. Jeg vil med glæde se frem til alt det nye og spændende der skal ske de kommende år. Men jeg glemmer aldrig Niverødgårdskolen og vores skøre klasse, takket være den Blå bog.

- Sassen