Vejen herind

Jeg ved ikke hvad der er årsagen til at jeg fandt vejen herind igen. En væsentlig grund kunne være, at jeg egentlig burde skrive fysikrapport. Det erkender jeg. Der er sket alt for meget siden sidst jeg skrev et indlæg. Når jeg kigger tilbage har jeg nok aldrig været en af de mest flittige bloggere, men jeg ville helst skrive når jeg virkelig havde noget på hjertet. Jeg har altid ville have at bloggen skulle handle om mit liv og ikke være mit liv. 

Når jeg læser mine tanker fra før jeg tog på efterskole, kan jeg smile og sige at jeg tydeligvis stadig er den samme, selvom jeg har mødt så mange nye mennesker og lært en masse nyt. Jeg vælger at se positivt på det, og sige at grunden til at jeg ikke har fået blogget så meget er fordi jeg er så glad. Jeg håber I kan følge mig. En meget god ven opfordrede mig til at skrive dagbog under opholdet, så det gør jeg. Jeg har sågar lige fået en splinterny dagbog i julegave samt en fyldepen. 

Jeg er nået til sådan en slags midtvejskrise, fordi der nu allerede er gået et halvt år af mit efterskoleophold, og jeg ønsker ikke at det allerede skal slutte til sommer. Det er så nu at man skal tage dette citat i brug: "Græd ikke fordi det er forbi, men smil fordi det skete" Jeg håber jeg kan efterleve det. 

Til sidst vil jeg bare sige, at jeg nok kommer til at lægge det her blogging endnu mere på hylden, men at jeg bestemt regner med at genoptag det en dag ved lejlighed. 

Vær positive i mellem tiden! Jeg vil fortsat gøre hvad jeg kan for også at være positiv.

De varmeste hilsner

- Sassen 

Tænk positivt

Jeg har haft en rigtig dejlig weekend herhjemme i selskab med veninder, jeg ikke har set alt for længe! Jeg har også fået sovet rigtig rigtig meget, eftersom jeg slet ikke får nok søvn i min hverdag, hvilket jeg prøver at prioritere en lille smule bedre. 

Jeg er meget glad for efterskolen, men jeg kan mærke at jeg lige netop i denne her weekend, havde brug for en dag mere hjemme i Nivå. Men eftersom jeg jo ikke er syg, sidder jeg nu i toget på vej tilbage til Lundby. Jeg glæder mig selvfølgelig til at se de andre igen, men jeg er stadig meget træt, selvom jeg ikke burde mangle søvn. 

Jeg orker ikke tanken om en hel uge i køkkenet, men det er jo bare noget som følger med. Samtidig glæder jeg mig rigtig meget til at have Sille og Maria med hjem i næste weekend, og feste med de andre fra skolen om lørdagen. 

Jeg tror på at man er nødt til at se tingene fra den lyse side. Nogle gange er det bare så svært. Som jeg læste på en anden  blog tidligere på dagen, kan man vælge at se livet som et glas. Halvt fyldt eller halvt tomt? Det er alt sammen noget vi selv vælger, og selvom det er svært, så tror jeg på at man kan komme langt ved at tænke positivt. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste! 

- Sassen 

PS. Galla var fantastisk! 

Jeg har det godt!

Jeg ved godt at jeg slet ikke får blogget særlig meget, og at det altså er sjovest, hvis det er regelmæssigt. Men der er simpelthen så mange ting jeg gerne vil nå, og være en del af. Jeg oplever så mange ting, og kommer mere og mere ind på livet af de mennesker jeg omgås i min hverdag. Her kommer tingene hurtigt frem i lyset, men samtidig er der plads til at lægge sin fortid bag sig, hvis det er det man ønsker. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg ønsker, men jeg er så ufattelig glad for de mennesker jeg har i mit liv, fordi at jeg ved at de stadig er her, selvom jeg er i Lundby det meste af tiden. Når skønne Trinne skriver søde beskeder til mig, og når jeg modtager breve fra de andre fantastiske piger og familien bliver jeg helt varm indeni. 

Lige nu ligger jeg i min seng på værelset og hygger med nogle af de sødeste piger på skolen. Sille og jeg er her for første gang samtidig i en weekend, og det er noget så skønt. Tidligere var vi i Næstved for at shoppe gallasko til nogle af pigerne. For mit vedkommende blev det kun til negllak, øreringe og lidt caféhygge. 

Silles og mit værelse er nu præget af puder, lyskæder, tæpper og nips i lange baner. Det er med til at jeg føler mig utrolig meget hjemme her, selvom det også var noget så dejligt at være rigtigt hjemme i Nivå i ferien. 

Dagene her flyver af sted, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at suge til mig af oplevelser og lære alt det jeg kan. Jeg har det godt! 

- Sassen 

En tur til Falster

Denne weekend er jeg hverken i Nivå eller i Lundby, men i Nørre Alslev på Falster, for at besøge min søde kusine. Det var dejligt med en kun tyve minutter lang togtur i fredags. Inden længe mærkede jeg for alvor den landlige kultur, da min kusine skulle muge ud hos deres gris Øffe. Jeg stod pænt og så på, mens jeg takkede mine forældre i tankerne for ikke at bo på landet. Pludselig stak grisen af, og jeg har aldrig set noget så sjovt, som da min kusine forsøgte at hive den tilbage med et fast tag omkring dens bagparti. Hendes far måtte hjælpe med at få den på plads, mens jeg stod med min etårige fætter på armen og så til. Derefter var det mig der skulle på arbejde, og det gik ud på at farve min kusines hår mørkerødt. Da jeg aldrig har prøvet at farve andres hår, var det lidt af et sats fra hendes side. Jeg gjorde det så godt jeg kunne, og resultatet blev ganske udmærket. 

Mine forældre og min lillesøster kom så herned sidst på eftermiddagen, eftersom vi skulle holde fødselsdag for min onkels kone. Det var dejligt at se dem igen efter to ugers adskillelse.Vi fik god mad og snakket lidt om stort og småt. Den bedste nyhed bringer smilet frem på mine læber igen og igen. Til sommer skal vi til USA! Min farmor og farfar giver en tur sammen med dem og min faster, hendes kæreste og min fætter Anton. Sidste vinterferie gav de en tur for os allesammen til Lanzarote og i 2007 var vi alle i Sydafrika. Disse familieferier er noget af det allerbedste, og jeg glæder mig allerede! 

Da mine forældre tog hjem i går aftes, var det en underlig følelse at sige farvel til dem og blive her. Heldigvis kommer jeg hjem i næste weekend, så jeg også kan se mine savnede veninder. 

Samtidig har det været en virkelig hyggelig weekend her hos min kusine, og den er heldigvis ikke helt slut i endnu. Endelig har jeg fået sat ansigt på hendes kæreste, og fået snakket en masse med hende! 

Nu glæder jeg mig til at komme tilbage til LE, og høre hvad de andre har lavet i mellemtiden.

- Sassen

Det bedste fra alle verdener

Det er længe siden nu, men jeg overlevede kun lige med nødt og næppe overlevelsesturen, som ovenikøbet blev forkortet med en dag, p.g.a. dårligt vejr. Jeg får det helt dårligt ved tanken om opholdet i skoven, og især nætterne i den kolde bioark og den lange gåtur i vandet iført våddragt og en kano på slæb. Det eneste hyggelige var aftenerne med mad over bål. Men selvom jeg overhovedet ikke nød turen, så glemmer jeg den aldrig.

Gensynet med Trinne sidste weekend var fantastisk. Fem uger er simpelthen for lang tid at være adskilt. Vi smuttede i Tivoli, mit tredje hjem eller hvad man skal kalde det. L.O.C var skøn og det samme var traditionen med en tur på McDonalds. Lørdag hyggede vi hele dagen i min seng med varm kakao, fjernsyn og hyggesnak. Senere spiste vi aftensmad og drak iskaffe hos Linnea sammen med Malle, Clara og Helene. Det var noget af det bedste. 

Lige nu ligger jeg inde hos søde Amanda og chiller. Jeg faldt om af træthed i går kl. elleve, efter en enkelt film. I dag har jeg fået lavet lidt lektier og hygget med endnu en film. Drengene er forlængst holdt op med at barbere ben, og vi har alle lært hinanden meget bedre at kende. Jeg føler mig hjemme her, og som en gæst i Nivå. Jeg savner dem derhjemme, mens jeg har knyttet utrolige bånd med de sødeste personer her. Jeg lærer så mange ting ved alle de her spændende bekendtskaber. Jeg får en del pakker af mine søde forældre, og nogle fantastiske breve af familiemedlemmer og veninder. Alt er godt.

- Sassen

Livet på LE

Jeg sidder hjemme i den velkendte stue helt alene, og selvom alting er som det plejer her, føles det helt anderledes. Eftersom mine forældre er taget til fødselsdag har jeg tid til at nyde stilheden, hvilket er en sjælden gave i mit liv i øjeblikket. Selvom det er noget så skønt at slappe, er stilheden også en smule skræmmende. Den giver mig tid til at tænke det hele igennem, og det gør mig følesesladet. Jeg har lært meget i de tre uger der er gået. Jeg har lært så mange skønne mennesker at kende. Alle med hver deres oplevelser og værdier.

Det har været utrolig lærerigt at være væk fra den trygge hverdag omgivet af mor og far. Jeg har fået den sødeste roomie nogensinde, og jeg tror virkelig vi kan lære meget af hinanden. Samtidig havde jeg aldrig troet jeg ville komme til at savne min familie på den måde. Når noget bare altid er der, glemmer man nogengange at værdsætte det rigtigt. Det har jeg mærket på egen krop. Det var især dejligt at se min mor igen.

Jeg har aldrig taget mine veninder forgivet, og jeg har altid vidst, at jeg var heldig at have de personer i mit liv, som jeg har. Alligevel sender jeg dem en ekstra kærlig og taknemmelig tanke, når nu jeg ved, at det langt fra er alle der er så heldig som jeg er.

Jeg er godt smadret efter den omtalte introuge, og  to hårde skoleuger med en travl bliveweekend imellem. Det gjorde også at det på et tidspunkt blev for meget for mig. Jeg blev stresset, og havde brug at være alene, hvilket næsten er umuligt på en efterskole. Det lykkedes mig heldigvis at være alene på værelset, læse en bog, høre musik og snuppe mig en morfar i et par timer. Jeg elsker at være social, men der er ingen der kan holde til at være det i tre uger uafbrudt, uanset hvor meget man gerne vil det.

Jeg havde planlagt at sove længe i dag, men jeg vågnede første gang kl. tyve minutter i syv i morges. Den faste døgnrytme har åbenbart sat sig fast. Senere i dag skal jeg mødes med den meget savnede Linnea, og vi skal helt sikkert udveksle efterskoleoplevelser og erfaring. I morgen skal jeg også se malle igen. Desværre når jeg ikke at se Trinne, da hun er meget syg, så vi må tage revanche om to uger! Heldigvis har jeg de dejligste ferieminder med mig i tankerne, sammen med den sødeste godnathilsen på min Ipod.

Når alt det så er sagt, så bliver det godt at komme tilbage i morgenaften!

- Sassen

Mine søde roomie Cecilie (Sille) og jeg

Markus, Daniel og Luna - en del af familie gruppe 1
Vi vandt udklædnings konkurrencen

Min del af værelset - Jeg har planer om at shine det lidt op i morgen

Silles og mit badeværelse

Min kreative væg

LE's drag queens

En kort hilsen fra Lundby

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal  begynde, men jeg vil gøre det kort. Det er så nyt og spændende. Ugen er fløjet afsted, fordi der bare sker noget hele tiden. Samtidig føles det som om jeg har være her mindst en måned, da man lærer hinanden at kende på en helt anden måde end jeg er vandt til.

Denne såkaldte introuge er gået med alle mulige slags samarbejde. Alt fra familiegruppesamtaler, til en gåtur i Lundby med en kæmpe bjælke. Vi har løftet rundt på hinanden, gået på A-formede stylter og balanceret på ølkasser.

For mit vedkommende er den sidste del af ugen også gået med teater, hvilket betød tillidsøvelser af den meget nærgående slags. Vi fik både rullet hen over hinanden og løftet hinanden hen over hovederne på os selv.

Weekenden er gået med at lære de få tilbageblivende bedre at kende. Vi har nydt det dejlige vejr, og jeg har været en smule nede i ridestalden og i hallen. En flok drenge valgte også FRIVILLIGT at få barberet ben, hvilket måske bare høre med til et af de sjove påfund der skal gennemleves på en efterskole.

- Sassen

A new beginning

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal gøre af mig selv. Det er allerede i morgen at jeg begynder på mit spændende efterskoleevnetyr, og jeg synes ferien er fløjet afsted alt for hurtigt. I kan takke mit kommende efterskoleophold for at jeg sidder og blogger lige nu, da mit første indlæg handlede om mine tanker omkring efterskolen, og idéen med bloggen er at jeg vil skrive om mine oplevelser for at dem derhjemme kan følge med, men lige så meget for min egen skyld. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er blevet grebet mere og mere af dette her univers, men jeg må samtidig erkende at jeg nok ikke får skrevet så ofte midt i alt det nye og sjove. Men jeg lover der kommer et aller andet.

Jeg har fået pakket det meste, håber jeg, og mit værelse ser nu meget tomt og upersonligt ud. Det er nogle meget blandede følelser der skyller ind over mig i dag. Jeg er glad, spændt, nervøs og præget af en smule tristhed. De første to følelser er helt klart de mest dominerende, men jeg kan ikke helt skjule de andre to, hvilket jeg nok heller ikke skal! Jeg er sikker på, at der er andre der har det ligesom mig.

Jeg takker for nogle fantastiske år i folkeskolen og for en skøn sommerferie, især den dejlige tur til Italien med Trinne. Jeg takker for at have fået denne mulighed, og jeg glæder mig til at stå lidt på egne ben. Jeg takker mine fantastiske veninder, som jeg ved altid vil være her.

- Sassen

At blive voksen

Jeg ved godt at det ikke er mere en højst en time siden, jeg skrev mit sidste indlæg, men det her emne fandt vej ind til min bevidsthed på nul komma fem. En af mine bekendte fortalte mig om hvordan hans lillesøster fra femte klasse, ikke ville have ham til at starte i gymnasiet og blive voksen. Min søster har det på samme måde hvad angår mig og mit efterskoleophold.

Da jeg i forbindelse med min søsters og min hyggelige havnetur tidligere, hang ud på hendes værelse, og bladrede i hendes familiefotoalbum, faldt jeg over et gammelt brev hun havde skrevet til sig selv. Beregnet til læsning i fremtiden. Hun havde skrevet at hun aldrig måtte glemme Laffe (hendes absolutte yndlings bamse) selvom hun har fået mand og børn. Hun skrev også at hun aldrig ønskede at blive voksen. Den tanke har jeg sikkert også selv haft.

Jeg har de sødeste barndomsminder fyldt med leg, og jeg ønsker det samme for fremtidens børn. Vi er alt for hurtige til at blive vokse nu om dage. Jeg forstår ikke hvad hastværket går ud på. Hvis jeg kunne, ville jeg sætte mig ned og lege med dukker, lego og Bratz igen. Jeg ville bytte med Diddelpapirer og jeg ville elske at køre rundt på rolleskøjter og lege teenagers. Mit problem er bare at fantasien mangler, også selvom jeg elsker at leve mig ind i situationerne og spille teater. Det er vel egentlig også at lege, er det ikke? Det holder jeg ikke op med det næste lange stykke tid.

Når jeg hurtigt skal danne mig et billede af en voksen, er det noget med en alvorlig, ansvarsbevidst og en smule reserveret person. Jeg ved godt det er utrolig dømmende og generaliserende (hvilket kun er for idioter), men jeg kender ikke ret mange voksne mennesker som er lige så sprudlende, fantasifulde og livsglade som min tidligere dramalærere. Hvad mener I, hvonår er man voksen, og hvad er jeres billede af en voksen?

- Sassen

Vi sang tit denne smukke sang til drama. Det er min leg, og mit drømmeland. 

Søskendekærlighed på havnen

Min lillesøster og jeg trodsede stormen og det grå vejr her til aften, og cyklede en lille tur ned til havnen og spiste is, på hendes første skoledag i femte klasse. Det er så længe siden jeg sidst har været sammen med hende, bare hende og jeg. Snakket faldt også på efterskolen, og da jeg spurgte hende om hun synes jeg skulle tage hjem eller blive i den første weekend, tøvede hun ikke med at sige at jeg skulle komme hjem. Sødt. Jeg havde faktisk ikke regnet med at hun ville tage stilling, da hun i den sidste lange periode har stået med det største smil på læben og et udfordrende blik og sagt: "Jeg glæææder mig til du tager på efterskole, så slipper jeg for dig!" når jeg har gået hende den mindste smule på nerverne. Sådan cirka hveranden dag.

Men når det kommer til stykket, ved jeg jo godt at hun ser meget op til mig, og spejler sig i det jeg gør. Jeg holder virkelig meget af hende, og hun er altid så sød, når jeg virkelig har brug for det. Næsten da. Jeg glemmer aldrig hendes ord, da jeg var utrolig nervøs inden vores første terminsprøver i ottende klasse. Smilende sagde hun: "Sascha, du skal bare sige det her til dig selv: Jeg kan, jeg vil og jeg skal". Hun fik det største kram nogensinde.

Nu nyder jeg et koldt glas iskaffe og lidt vaniljeis, mens jeg funderer over om jeg mon for alvor er ved at blive et rodehoved. Sådan som her ser ud nu, tegner det ikke så godt. Mit hoved er fyldt med nervøsitet og glædelse omkring skolestart på søndag.

- Sassen

PS. Jeg har fået skråt pandehår, som jeg lige skal vende mig til. Men forandring er en skøn ting.