Verden omkring mig: september 2011

lørdag den 24. september 2011

Det bedste fra alle verdener

Det er længe siden nu, men jeg overlevede kun lige med nødt og næppe overlevelsesturen, som ovenikøbet blev forkortet med en dag, p.g.a. dårligt vejr. Jeg får det helt dårligt ved tanken om opholdet i skoven, og især nætterne i den kolde bioark og den lange gåtur i vandet iført våddragt og en kano på slæb. Det eneste hyggelige var aftenerne med mad over bål. Men selvom jeg overhovedet ikke nød turen, så glemmer jeg den aldrig.

Gensynet med Trinne sidste weekend var fantastisk. Fem uger er simpelthen for lang tid at være adskilt. Vi smuttede i Tivoli, mit tredje hjem eller hvad man skal kalde det. L.O.C var skøn og det samme var traditionen med en tur på McDonalds. Lørdag hyggede vi hele dagen i min seng med varm kakao, fjernsyn og hyggesnak. Senere spiste vi aftensmad og drak iskaffe hos Linnea sammen med Malle, Clara og Helene. Det var noget af det bedste.

Lige nu ligger jeg inde hos søde Amanda og chiller. Jeg faldt om af træthed i går kl. elleve, efter en enkelt film. I dag har jeg fået lavet lidt lektier og hygget med endnu en film. Drengene er forlængst holdt op med at barbere ben, og vi har alle lært hinanden meget bedre at kende. Jeg føler mig hjemme her, og som en gæst i Nivå. Jeg savner dem derhjemme, mens jeg har knyttet utrolige bånd med de sødeste personer her. Jeg lærer så mange ting ved alle de her spændende bekendtskaber. Jeg får en del pakker af mine søde forældre, og nogle fantastiske breve af familiemedlemmer og veninder. Alt er godt.

- Sassen

lørdag den 3. september 2011

Livet på LE

Jeg sidder hjemme i den velkendte stue helt alene, og selvom alting er som det plejer her, føles det helt anderledes. Eftersom mine forældre er taget til fødselsdag har jeg tid til at nyde stilheden, hvilket er en sjælden gave i mit liv i øjeblikket. Selvom det er noget så skønt at slappe, er stilheden også en smule skræmmende. Den giver mig tid til at tænke det hele igennem, og det gør mig følesesladet. Jeg har lært meget i de tre uger der er gået. Jeg har lært så mange skønne mennesker at kende. Alle med hver deres oplevelser og værdier.

Det har været utrolig lærerigt at være væk fra den trygge hverdag omgivet af mor og far. Jeg har fået den sødeste roomie nogensinde, og jeg tror virkelig vi kan lære meget af hinanden. Samtidig havde jeg aldrig troet jeg ville komme til at savne min familie på den måde. Når noget bare altid er der, glemmer man nogengange at værdsætte det rigtigt. Det har jeg mærket på egen krop. Det var især dejligt at se min mor igen.

Jeg har aldrig taget mine veninder forgivet, og jeg har altid vidst, at jeg var heldig at have de personer i mit liv, som jeg har. Alligevel sender jeg dem en ekstra kærlig og taknemmelig tanke, når nu jeg ved, at det langt fra er alle der er så heldig som jeg er.

Jeg er godt smadret efter den omtalte introuge, og to hårde skoleuger med en travl bliveweekend imellem. Det gjorde også at det på et tidspunkt blev for meget for mig. Jeg blev stresset, og havde brug at være alene, hvilket næsten er umuligt på en efterskole. Det lykkedes mig heldigvis at være alene på værelset, læse en bog, høre musik og snuppe mig en morfar i et par timer. Jeg elsker at være social, men der er ingen der kan holde til at være det i tre uger uafbrudt, uanset hvor meget man gerne vil det.

Jeg havde planlagt at sove længe i dag, men jeg vågnede første gang kl. tyve minutter i syv i morges. Den faste døgnrytme har åbenbart sat sig fast. Senere i dag skal jeg mødes med den meget savnede Linnea, og vi skal helt sikkert udveksle efterskoleoplevelser og erfaring. I morgen skal jeg også se malle igen. Desværre når jeg ikke at se Trinne, da hun er meget syg, så vi må tage revanche om to uger! Heldigvis har jeg de dejligste ferieminder med mig i tankerne, sammen med den sødeste godnathilsen på min Ipod.

Når alt det så er sagt, så bliver det godt at komme tilbage i morgenaften!

- Sassen